top of page

8/10 Oplev Lundum fra en ny vinkel! 

Vores nye præsentationsvideo får premiere, og desuden udstilles fotografier fra arbejdet med at brande Lundum anno 2016.

klokken 15 - 16.30:

​

Deltag i receptionen, hvor fotograf Juan de Dios Garzas fotografiske fremstilling af Lundum præsenteres for første gang. 

Juan har i sit arbejde brugt flere forskellige udtryk, og har taget realistiske,såvel som abstrakte billeder af livet og naturen, som det udfolder sig i Lundum anno 2016.

​

Receptionen foregår lørdag den 8. oktober kl. 15-16.30 i Lundum Medborgerhus,Torpvej 2, 8700 Horsens.

Her vil Juan præsentere sit arbejde i form af en kort video bestående af fotografier akkompagneret af musik, og ligeledes udstille stillbilleder af sin oplevelse af byen. Efter receptionen vil en del af fotografierne blive opstillet rundt omkring i Lundum, så en gåtur rundt i byen ikke blot består af naturen klædt i sine mest spraglede efterårsfarver, men også Juans fotos fra varmere tider. 

 

Lundums borgerforening vil traktere med både lidt vådt og lidt sødt til ganen. 

​

Juans arbejde er et af resultaterne, der har sit udspring i Lundums status som Tryg Landsby 2016, hvor byen fik tildelt 100.000 kr. til projekter, der skal skabe tryghed og udvikling i landsbyen. Indenfor denne ramme har landsbyens borgere selv igangsat adskillige projekter, hvoraf gruppen Branding af Lundum er et. Formålet med dette projekt er at præsentere omverdenen for vores trygge, centrale perle, og Juan er kunstneren, der har ført missionen ud i livet – og nu sender vi det så ud i verden. Juan De Dios Garza er født i Mexico, men blev bragt til Danmark af kærlighed, og forelskede sig, udover i sin hustru, også i Danmark. Hans syn på sine omgivelser rummer nysgerrighed, varme og sans for detaljer, alle elementer, der reflekteres i hans arbejde. Han har mange års erfaring indenfor fotografi og reklamearbejde, og tog i 2010 skridtet fuldt ud og påbegyndte uddannelsen som fotograf på Mediehøjskolen i Viborg. 

​

Hans seneste arbejder har været centreret omkring landskabsfotografi i bevægelse, hvor virkeligheden afbildes nærmest abstrakt, når billederne indfanges i samme hektiske tempo, som vi mennesker bevæger os gennem hverdagen og livet i.  

 

Af hensyn til planlægningen vil vi meget gerne have en mail med tilkendegivelse af hvor mange I forventer at komme til dette gratis arrangement: fuglsang@lundum.dk eller hds@lundum.dk

 

http://www.lundum.dk/index.php/97-borgerforeningen/nyt-fra-borgerforeningen/92-nyt-fra-borgerforeningen

bottom of page